Velkommen til det solrige sydlige Italien, nærmere bestemt det charmerende og lidt oversete Calabrien. Her er nu ikke kun vindhekse, får, geder, kvinder på æsler og mafiafolk klædt i sort! Tempoet, levestandarden og livet som sådan er ganske vist meget anderledes end i det nordlige Italien, men man falder pladask for denne region med det uspolerede hav, de fantastiske strande, den uberørte natur, de mange seværdigheder og det skønne folkelige køkken.  
Regionen er vel nok Italiens fattigste, og selv om der lidt kemisk industri, så er det primært landbruget (oliven, figner, kastanjer, grøntsager, citrusprodukter, vin osv.), der bidrager mest til økonomien i regionen. Derfor har mange traditionelt søgt lykken i det nordlige Italien eller immigreret til især Argentina og USA.

90% af al vin fra Calabrien er rødvin. Og selv om man officielt har 12 officielt betegnede vinregioner, så er det kun 5%, der bliver solgt som deciderede DOC-vine. En stor del af vinene bliver solgt til store vinfirmaer i det nordlige Italien, der bruger vinene i deres blends.

Librandi er et af Calabriens absolutte tophuse og holder til i den lille by, Ciro Marina, som ligger ved den ioniske kyst. Familien Librandi er fjerde generation, der dyrker vin her i ”tåen” af Italien.
Firmaets historie begynder i 1950erne, hvor Antonio Librandi begynder at producere og tappe egne vine. Sammen med sin bror, Nicodemo, har de kørt et succesfuldt parløb indtil Antonio døde i 2012. Sønnerne, Raffaele og Paolo, er sammen med flere andre familiemedlemmer involveret i både produktion, markedsføring og salg. Raffaele står for det daglige arbejde i produktionen, Paolo står for markerne, høsten samt vinifikationen. Nicodemo ser dem begge over skulderen!

Selve vinifikationen bistås af en af de helt store ønologer i Italien, Donato Lanati, der, ud over at være konsulent for nogle af Italiens største vinfirmaer, også er professor i ønologi ved universiteterne i Torino og Rom.

Librandi har mere end 900 hektarer jord. Heraf bliver de ca. 600 hektarer brugt til vindyrkning og ca. 300 hektarer til olivenlunde og skovbrug.
Den totale produktion er i dag på mere end 2,5 millioner flasker, hvoraf halvdelen afsættes i hjemlandet, mens de resterende flasker sælges uden for landets grænser.
Selv om Librandi bruger både Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Chardonnay og Sauvignon Blanc i produktionen af deres vine, så har det været en livslang passion for Nicodemo Librandi at være foregangsmand i regionen for at bevare og forædle de lokale sorter som Gaglioppo, Magliotto, Greco bianco, Arvino, Mantonico Bianco og Pecorello. Så Calabrien skiller sig på denne måde ud fra naboen i hælen, Puglia, hvor det er Primitivo og Negroamaro, der sætter dagsordenen.
Det har været et stort og årelangt arbejde, at arbejde så seriøst med at sætte Calabrien og dets lokale sorter på det italienske vinkort. Både i marken, produktionen og på laboratoriet har indsatsen været enorm. For dette omfattende arbejde modtog Nicodemo Librandi i 2013 den fornemme pris; ”Grower of the Year” fra den italienske vinbibel, Gambero Rosso. En flot og fornem gestus for det store arbejde som Librandi har gjort for at bevare og fremme regionens lokale sorter, traditioner og kultur.

Nu skal man jo aldrig sammenligne æbler og bananer, men faktisk mener flere, at Gaglioppo har nogle af de samme fundamentale egenskaber som sin broder fra nord, Nebbiolo. Dvs. forholdsvist lyse vine med svage bitre toner og hvor du først fornemmer styrken, kompleksiteten og ”bundtrækket”, når du får vinen i munden. Som Paolo Librandi selv siger: ”Hvis jeg skal beskrive Gaglioppo lidt fantasifuldt, så vil jeg nok sige, at Gaglioppo kan minde om noget halvejs mellem en ung Nebbiolo og en Pinot Noir. Men ikke nogen af dem for sig selv” (jf. Palate Press). Druen går også under navnet ”Black Prince” og har været dyrket i Calabrien i mere end 2.500 år.

Librandis filosofi har de selv kogt ned til: ”Fremtiden for vores vine afhænger af vores evne til at smelte tradition med innovation, uden at den ene overvinder den anden”.