Follador | Vino Spumante Rosato
Follador | Vino Spumante Rosato
6stk priser er under opbygning og kan derfor ikke udregnes automatisk lige nu. Vi refunderer manuelt rabat efter ordrer er lagt
Vinhuset – baggrund:
I hjertet af Veneto, lidt nord for Venedig, ligger den lille by Col San Martino hvor vinhuset ”Follador” har til huse. Familien har produceret vine siden 1800tallet, og i dag er hele familien stadig involveret i firmaet.
Landskabet i provinsen Treviso giver med sine smukke dale, milde klima og de mange solskinstimer optimale vilkår for frembringelsen af Prosecco-vinene. Rent teknisk bliver vinene produceret på Charmat-metoden hvor andengæringen foregår i lukkede rustfrie ståltanke og kulsyren i vinen dermed bevares.
Nogle udgaver er kun ganske svagt mousserende (frizzante) andre er rene ”spumanti-udgaver”.
Druen til produktionen af Prosecco hedder ”Glera”, også kendt som blot Prosecco-druen. Fordelingen i denne spumante er 84% Glera og 16% Moscato Rosa.
Vin:
Indbydende pink, hen i mod laksefarvet i glasset. Delikate små fine og vedvarende bobler.
Frugtnæse med især duft af søde æbler, pærer og abrikoser. Samtidig fornemmes små nuancer af blomster og lime.
Meget charmerende vin i en frisk og frugtig stil, hvor de saftige røde bær sidder i hele munden og efterlader en delikat og fin tør eftersmag.
Perfekt til cocktails og aperitif, men også gerne til skaldyr, fisk, skinke og parmesan samt lette pastaretter.
Ikke på lager
Værd at vide
Værd at vide
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
SKU:749
Se komplette oplysninger