Manos Rosé Semi Sec | Raventós Rosell

Druerne til denne Cava er 100% Pinot Noir. Elegant duft af røde sommerbær som hindbær og jordbær. Samtidig er der også lidt røde roser og tulipaner i næsen. Denne cava rosé bør nydes ved 6-8°C og er en perfekt ledsager til de knapt så søde sommerdesserter, gerne med friske røde bær. Den er også skøn som en aperitif før festmiddagen eller til en grillaften på terrassen.

115,00kr.

OBS: Vi leverer kun til Middelfart og omegn – vi afleverer varer hver tirsdag og torsdag

Klik & Hent

Bestil og betal online. 
Hent indenfor 2 timer

Middelfart:

Kun 11 tilbage på lager

AntalMængderabat pr. stkNedsat pris
6 eller flere99,00kr. pr. flaske

Manos Rosé Semi Sec | Raventós Rosell

Varenummer 708
Varenummer 708

Beskrivelse

Vinhuset – baggrund:
Vores producent af Cava, Reventós Rosell, ligger i Masquefa ved den catalanske middelhavskyst. Sådan lidt vest for Barcelona i den nordøstlige del af Spanien. Distriktet tilbyder nogle af Spaniens mest spændende vine.
Pga. det kuperede terræn er det et område, der byder på spændende og meget forskelligartede vine. Udvalget går fra de mousserende Cava til friske og frugtsmagende hvidvine og bemærkelsesværdige røde vine på både regionale og internationale sorter.

Høsten ligger normalt i september, men for Pinot Noir’en sker det oftest i slutningen af august. Der bliver presset ganske forsigtigt (0,2 kg) hvilket ca. giver en ½ liter vin pr. kg. drue. Vinifikationen foregår ved ca. 15 C° og først i marts/april foretages blandingen af den stille vin. Vinen tappes og der tilsættes et sirupagtigt mikstur af gær og sukker. Vinen gærer således igen, men denne gang over 1½ måned i flasken. Det betyder, at kulsyren bliver i flasken og giver vinen de liflige bobler. Efterfølgende lagrer vinen nu i 12 mdr. før frigivelse.
Det er enorme mængder af Cava, der produceres hvert år. Lige i omegnen af 200 millioner flasker sælges der om året! Det gør Cava til den 2. mest solgte mousserende vin i verden, kun overgået af Champagne. Cava-loven tillader 160 byer at benytte navnet ”Cava” på deres mousserende vine. ”Cava” betyder ”kælder” og henviser til de store unikke sten-kældre, hvor den mousserende vin lagrer. Cava er produceret efter champagne-metoden, hvilket bl.a. betyder, at vinen skal lagre i minimum 9 måneder på flaske sammen med bundfaldet.

Vinene har tidligere været kendt som Spansk Champagne, men det er forbudt, da Champagne er et beskyttet varemærke. Det forhindrer dog ikke spanierne i at bestille et glas ”Champaña” i tapas-baren!

Vin – produktion:
Denne cava rosé er produceret på 100% Pinot Noir druer. Høsten ligger i september, og druerne presses ganske forsigtigt når de ankommer til vinhuset.
Vinifikationen foregår ved ca. 15°C, og først i marts/april foretages blandingen af den stille vin. Vinen tappes og der tilsættes en sirupsagtig mikstur af gær og sukker. Vinen gærer således igen, men denne gang over 1½ måned i flasken. Det betyder, at kulsyren bliver i flasken og giver vinen de liflige bobler. Efterfølgende lagrer vinen nu i minimum 9 mdr. før frigivelse. I denne periode bliver flaskerne drejet og vendt på hovedet (automatisk), så bundfaldet samler sig i toppen af flasken. Toppen fryses og bundfaldet ”skydes” ud.

I denne rosé udgave løber macerationen (udblødningen) over ca. 8 timer, for at opnå den ønskede farve og karakter til vinen.

Farven er lys kirsebærrød med flotte små og vedvarende bobler i glasset. Duften er sødmefuld af sommerens bær såsom hindbær og jordbær. Samtidig kan man fornemme lidt røde røser og tulipaner i næsen. Vinen er ”semi seco” men bestemt ikke kvalmende sød. Den er forfriskende frugtig og en anelse tør i stilen. Der er nemlig en fin balance mellem det søde og den friske frugtsyre, der gør, at vinen bestemt ikke fremstår som den rene sukkervand.

Denne cava rosé bør nydes ved 6-8°C og er en perfekt ledsager til de knapt så søde sommerdesserter, gerne med friske røde bær. Den er også skøn som en aperitif før festmiddagen eller til en grillaften på terrassen.

Yderligere information

Brand

Alkohol

11,5%

Drue

Pinot Noir

God til

Aperitif, Grill

Land

Spanien

Producent

Raventos Rosell

Type

Mousserende vin, Rosé