L. A. Cetto | Nebbiolo Private 2015

149,00kr.

OBS: Vi leverer kun til Middelfart og omegn – vi afleverer varer hver tirsdag og torsdag

Klik & Hent

Bestil og betal online. 
Hent indenfor 2 timer

Middelfart:

Ikke på lager

L. A. Cetto | Nebbiolo Private 2015

Varenummer 256
Varenummer 256

Beskrivelse

Vinproducent – baggrund:
Mexico er nok et nyt vinland for de fleste danskere, men nybegyndere er de bestemt ikke! I 1525 dikterede den spanske Guvernør af Mexico, at der skulle plantes vinstokke i denne ny erobrede koloni. Det blev så stor en succes, at kongen af Spanien i 1595 måtte stoppe nyplantninger, da han frygtede at landet ville blive selvforsynende med vin! Dette forbud eksisterede i mere end 150 år og hæmmede de indtjeningsmuligheder, der lå for mexicanerne i produktionen af vin. Mexico var spansk koloni i hele 300 år mellem 1521-1821.

Rent faktisk ligger de ældste vingårde i hele det ”amerikanske” område (gældende for både Nord-, Syd- og Mellemamerika) i Mexico. De bedste mexicanske distrikter ligger i Baja California, i forlængelse med det amerikanske Californien. Baja California, som området retmæssigt hedder, står for ca.  80 – 90% af vinproduktionen i Mexico.

Her i Baja California ligger da også vinhuset L. A. Cetto, der er landets ubestridte foregangsfirma i udviklingen af mexicansk vin. Firmaet blev etableret i 1928 af den italienske immigrant, Don Angelo Cetto, der medbragte sin vinviden og kunnen fra Trentino i Italien. I dag er det 3. generation, der driver det prestigefyldte vinhus, som i dag har status som Mexicos i særklasse bedste producent.

I 1951 overtog Don Luis Augustin Cetto roret (anden generation). Den helt store ændring for firmaet kom i 1960erne, hvor Don Luis Augustin Cetto for alvor revolutionerede både firmaet og Mexico som vinland. I denne periode hyrede firmaet Camillo Magoni som winemaker.

Camillo er her stadig og det var ham, der introducerede Nebbiolo-druen i Mexico. Faktisk har L. A. Cetto den største enkeltmark (132 hektar) af Nebbiolo uden for Italiens grænser!
Da Camilo ankom til L. A. Cetto i 1960erne, var der kun plantet 3 forskellige sorter. Nu har de mere end 30 sorter plantet på de mere end 1200 hektar.
Det gør firmaet til en af de største vinproducenter i landet. Sammen med Allied Domeq sidder de på 75% af den totale mexicanske vinproduktion!
Sortimentet spreder sig over både hvide-, røde-, rosé-, mousserende- og dessertvine samt olivenolie og tequila.

I 1975 etablerede de et nyt vineri, der betød meget for både logistik og kvaliteten i produktionen. I 1983 sluttede tredje generation sig til firmaet i form at Luis Alberto Cetto, der stadig er frontfiguren i firmaet.

En anden vigtig person for firmaets succes er eksportdirektøren, Luis Garcia, der i mere end 25 år har rejst kloden rundt for at fortælle importører og journalister om mexicansk vins fortræffeligheder. Vi har haft glæde af Luis’ evner som foredragsholder i mange år, og vi kan sige, at der findes ikke nogen bedre formidler (og charmør) af mexicansk vin end Luis. Så hold øje med, om Luis’ næste vinaften rammer en by nær dig!

De charmerende vine fra Mexico overrasker de fleste. Kvaliteten er høj og priserne er mere end rimelige.

Vin – produktion:
Vinen er fremstillet 100 % på Nebbiolo der kommer fra vinstokke der er over 40 år. Druen en primært kendt fra Norditalien, hvor den er hovedpersonen til nogle af de store Barolo og Barbaresco-vine i Piemonte, som anses for at være nogle af verdens mest intense og længelevende vine. Nebbiolodruen modner ekstremt sent og er navngivet efter nebbia, ”tåge”, hvilket henviser til de tætte oktobertåger, der gør markarbejderne forkølede under høsten.

Denne Nebbiolo “Private Reserve” har gæret i temperaturkontrollerede tanke ved 28-30 °C. Dernæst har vinen ligget på franske egetræsfade i 14 måneder, hvoraf 60 % af fadene er nye, og efterfølgende lagret 2 måneder på flaske før vinen bliver frigivet til salg.

Farven er flot rubinrød med hints af violet. Duften er fyldt med en langrække interessante nuancer, såsom sorte modne frugter, figner, kirsebær, trøffel, the, nuancer af jord, læder, og dugfriske strå. Smagen er virkelig en oplevelse og byder på en intens, kompleks og frugtig mundfuld som ender ud en flot krydret eftersmag der varer ved længe efter sidste dråbe er indtaget.
En spændende og anderledes Nebbiolo, der forbløffer alle, som smager den.

Kan henlægges op til 4-5 år. Perfekt ledsager til stegeretter, grillet kød i form af okse, lam, vildt og pasta.

Yderligere information

Alkohol

14%

Drue

Nebbiolo

Område

Baja California

Størrelse

75 cl.

Type

Rødvin

Årgang

2015

Land

Mexico