Follador | Prosecco, Brut Nature

169,00kr.

OBS: Vi leverer kun til Middelfart og omegn – vi afleverer varer hver tirsdag og torsdag

Klik & Hent

Bestil og betal online. 
Hent indenfor 2 timer

Middelfart:

Kun 4 tilbage på lager

AntalMængderabat pr. stkNedsat pris
6 eller flere149,00kr. pr. flaske

Follador | Prosecco, Brut Nature

Varenummer 747
Varenummer 747

Beskrivelse

Vinhuset – baggrund:
I hjertet af Veneto, lidt nord for Venedig, ligger den lille by Col San Martino hvor vinhuset ”Follador” har til huse. Familien har produceret vine siden 1800tallet, og i dag er hele familien stadig involveret i firmaet. Landskabet i provinsen Treviso giver med sine smukke dale, milde klima og de mange solskinstimer optimale vilkår for frembringelsen af Prosecco-vinene. Rent teknisk bliver vinene produceret på Charmat-metoden hvor andengæringen foregår i lukkede rustfrie ståltanke og kulsyren i vinen dermed bevares. Druen til produktionen af Prosecco hedder ”Glera”, også kendt som netop Prosecco-druen.
Nogle udgaver er kun ganske svagt mousserende (frizzante) andre er rene ”spumanti-udgaver”. Denne udgave fra Follador er fra Valdobbiadene, en region der i 2009 fik DOCG-status. Netop herfra kommer de allerbedste Prosecco-vine, og det fornemmer man straks man får Folladors Prosecco Superiore i glasset.

Vin – produktion:
Denne mousserende vin er fremstillet på 85 % Glera og 15 % Chardonnay.
Glera er også bedre kendt som Prosecco-druen. Den er kendt for sine elegante, friske vine, som laves både i stille og mousserende udgaver. Druen dyrkes hovedsageligt i Nordøstitalien, hvor Prosecco-vine ofte afsluttes med et hint af mandel.
Chardonnay er verdens mest berømte grønne druesort. Druen dyrkes i stort set alle vinlande, men er særligt kendt fra Bourgogne og Champagne i Frankrig. Chardonnay giver vine med moderat syrlighed, stor frugt og stor fylde.
Druerne er håndplukket fra vinstokke, som er dyrket på en ler- og kalkholdig jordbund. Vinmarkerne er placeret på sydvestvendte skråninger i op til 250 meters højde, hvorved druerne sikres den mest optimale soleksponering.
Hjemme på vingården knuses druerne, hvorefter de ligger til udblødning i 12-18 timer ved lave temperaturer. Vinen er fremstillet efter Charmat-metoden, også kaldet tryktanksmetoden, hvor vinen tilsættes udvalgte gærtyper i lukkede rustfrie ståltanke. Dette får vinen i tanken til at gå i andengæring. Denne andengæring forløber i 30 dage ved 15-18 °C. Den kulsyre, som opstår ved andengæringen, slippes ikke ud af gæringstanken, og resultatet bliver en vin med fine bobler, som perler i lang tid i glasset. Efter endt andengæring opbevares den mousserende vin i de rustfrie ståltanke i ekstra 120 dage ved 0 °C for yderligere forfining inden aftapning på flaske.

Valdobbiadene Prosecco Superiore Brut Nature har en flot lys strågul farve med grønne nuancer i glasset med meget fine og vedvarende bobler. Vinen har en elegant bouquet med noter af æble, pære, lime, citrusfrugter og blomster. Der er tale om en Brut Nature-vin, dvs. en mousserende vin, som er knastør og med et lavt restsukkerindhold pr. liter. Smagen er velstruktureret og meget harmonisk med strejf af mineralske noter samt en markant syre, der gør den dejlig frisk.
Velegnet som aperitif eller til grillet fisk.

Yderligere information

Alkohol

11,5%

Drue

Chardonnay, Glera

God til

Aperitif, Fisk, Skaldyr

Område

Veneto

Størrelse

75 cl.

Type

Mousserende vin

Land

Italien