Tilbud

Casarena | 2013 SINERGY Reserva

119,00kr.

OBS: Vi leverer kun til Middelfart og omegn – vi afleverer varer hver tirsdag og torsdag

Klik & Hent

Bestil og betal online. 
Hent indenfor 2 timer

Middelfart:

Kun 1 tilbage på lager

AntalMængderabat pr. stkNedsat pris
0 eller flere119,00kr. pr. flaske

Casarena | 2013 SINERGY Reserva

Varenummer 2117-13
Varenummer 2117-13

Beskrivelse

Produceret på 70% Malbec, 20% Cabernet Sauvignon, 7% Cabernet Franc, 3% Petit Verdot. Der bliver kælet for detaljerne i denne vin. Både klaser og dernæst druer sorteret i hånden. Efter en blid afstilkning gennemgår de hele druer en udblødning (maceration) i 8 dage ved 8C. Selve gæringen foregår med den naturlige gær og ved lav temperatur for at bevare mest muligt aroma i vinen. Den malolaktiske gæring foregår spontant i fadene. Til sidst lagres vinen i 12 mdr. på fransk producerede fade.

Intens og mørk i glasset. Fed frugt i duften med hints af violer, lavendel og espresso. Smagen er virkelig kraftfuld og koncentreret. Flasken er simpelthen proppet til randen med saftige sorte kirsebær, lakridstoner, krydderier og mokka/kaffe-toner. De fire druesorter stilfuldt sat sammen i den utroligt saftige, varme og krydrede eftersmag, der bliver hængende længe i hele munden. ”Sinergy” er en ren argentinsk vitamin-indsprøjtning! Server vinen lige under stuetemperatur (ca. 16-17° C) til vildt-, okse- og lammekødsretter. Vinen kan også godt klare de kraftige oste….

Om Bodegas Casarena

Et brændende ønske om at blive vinbønder fik ægteparret Peter og Karen Dartley til at rejse over 3 kontinenter for at finde det perfekte sted til at producere vine. De kom til Mendoza i Argentina i begyndelsen af 2006 og vidste med det samme, at de ikke behøvede at søge længere; de var kommet til det rette sted. Et gammelt vineri fra 1937 i byen Perdriel (kun små 20 min. fra Mendoza) er blevet fuldstændig gennemrenoveret og udstyret med top moderne vinifikationsudstyr. Vinhuset er malet i en smuk gylden sandfarve, deraf navnet CASARENA, der på spanske betyder ”huset af sand”.

Ud over at købe 80 hektarer beplantet med 80 år gamle stokke af Cabernet Sauvignon, anlagde man yderligere 240 hektarer nye marker under skarp overvågning af selveste Michel Rolland. Disse nye marker var oprindeligt dækket af masser af sten, så da Casarena påbegyndte arbejdet med at fjerne sten og gøre klar til beplantning, stoppede flere folk fra de lokale vinhuse op og morede sig kosteligt over det pukkelarbejde, man havde rodet sig ud i. Men den der ler sidst, ler som sagt bedst og i dag er netop disse producenter ærgerlige over, at de ikke så områdets enorme potentiale. Alle vil nu gerne opkøbe land her, da hektar-priserne i netop dette område er steget voldsomt. CASARENAS vinmarkerne er beliggende i subregionerne, Agrelo og Perdriel i det sydlige Mendoza.

Netop købet af markerne med Cabernet Sauvignon var et hårdt slag mod berømte Catena Zapata, der i mange år havde fået deres allerbedste Cabernet Sauvignon-druer fra netop disse marker, der leverer topkvalitet.

Peter og Karen hentede også et par kompetente herrer til produktionen af husets vine. De to vinmagere, Bernardo Bossi & Alejandro Sejanovich, kommer begge fra det vinhus, der for alvor satte Argentina på vin-landkortet, nemlig berømte Catena Zapata. Alejandro er meget optaget af at finde ind til ”rødderne” af Malbec. Derfor arbejdes der seriøst med udvælgelse af stiklinger fra de bedste vinstokke til udplantning og podning (Massal Selection). Denne teknik bruges på alle de forskellige parceller/marker med de ligeså forskellige Malbec-populationer. Denne teknik bruges i stedet for kloning, hvor alle stokke ender ud i ens genetisk herkomst. Ambitionerne er høje og der bliver derfor arbejdet hårdt i både mark og i vineri for at opnå de ønskede resultater og kvaliteter. Første årgang var 2009 og her høstede huset allerede flotte anmeldelser.

Yderligere information

Alkohol

14,9%

Drue

Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Malbec, Petit Verdot

God til

Lam, Okse, Vildt

Område

Mendoza

Producent

Bodegas Casarena

Størrelse

75 cl.

Type

Rødvin

Årgang

2013

Land

Argentina