Description
Vincent & Sophie Moreys Chassagne-Montrachet Rouge ”Vielles Vignes” er lavet på druer fra gamle vinstokke dyrket på 5 forskellige parceller nedenfor skråningerne i retning mod Puligny-Montrachet. Arealet udgør i alt 1,28 ha. og parcellerne, som vender mod vest og sydvest, er beplantet i 1935, 1969, 1973 og 1985. Undergrunden består mest af ler og kalk. Efter en kritisk sortering af druerne på et sorteringsbord efter høsten bliver druerne 100% afstilket og skånsom mast. Mosten bliver derefter afkølet og gennemgår en macerering i 3-4 dage, for at fremme farve-, aroma- og frugtekstrakt maksimalt, før den igen varmes op til en gæringstemperatur på ca. 20 grader. Gæringen foregår på rustfrie ståltanke i 15-20 dage og vinen bliver derefter presset. Bundfældelse foregår derefter naturligt i 48 timer. Efter en malolaktisk gæring bliver vinen modnet på træfade fra Allier, hvoraf 45% er nye. Aftapningen foregår midt i november i året efter høsten. I Vincent & Sophie Morey Chassagne-Montrachet Vieilles Vignes finder man både områdets klassiske frugtrighed og umiddelbarhed og en god struktur og fylde, som gør vinen meget harmonisk – allerede i sin ungdom. Vinen byder på nuancer af kirsebær, blommer og sarte krydderier. En meget klassisk Chassagne.
Domaine Vincent & Sophie Morey blev grundlagt i 2006 da Vincents far Bernard Morey, en af Chassagnes mest berømte vinproducenter, efter 46 års arbejde delte sin ejendom mellem sine to sønner Vincent og Thomas. Vincent er den ældste og er uddannet ønolog i Beaune. Efter egen erfaring på andre vingårde (bl.a. i St. Emilion!) vendte han tilbage til faderens vingård i 1986. 20 års arbejde ved faderens side har uden tvivl påvirket ham. 2007 var hans første årgang for sig selv og druerne kom dels fra halvdelen af Bernards vinmarker, dels fra de vinmarker hustruen Sophie (hun er selv uddannet ønolog) bragte med sig fra familiens ejendom i Santenay (Domaine Ménager-Belland). I dag laver Vincent & Sophie vin i kælderen på familiens ejendom ved Les Morgeots i Chassagne. Vinmarkerne er fordelt på i alt ca. 20 ha. i Cheilly-les-Maranges, Santenay, Chassagne, Saint-Aubin og Puligny