2015 Eighty20 Red Blend

Red Blend Eighty20 er fremstillet på et blend af 4 forskellige blå druesorter i form af Petite Sirah, Merlot, Petit Verdot og Syrah.Vinen besidder en stor intensitet, og er flot struktureret med smag af saftige solbær og røde frugter, som komplementeres af rige og silkebløde tanniner.

100,00kr.

OBS: Vi leverer kun til Middelfart og omegn – vi afleverer varer hver tirsdag og torsdag

Klik & Hent

Bestil og betal online. 
Hent indenfor 2 timer

Middelfart:

Kun 7 tilbage på lager

AntalMængderabat pr. stkNedsat pris
6 eller flere79,00kr. pr. flaske

2015 Eighty20 Red Blend

Varenummer 4580-15
Varenummer 4580-15

Beskrivelse

Vinhuset – Baggrund:

Pareto´s Estate Wines vingård er bygget tilbage i 2005, er state-of-the-art og en absolut skønhed. Vinhusets vinmarker er beliggende i Monterey County på Californiens Central Coast i USA. Dette område er kendt for at have den længste vækstsæson i Californien, der i gennemsnit varer ca. to uger længere end de andre regioner. Det skyldes tidlige morgentåger og kraftige eftermiddagsvinde. Et fænomen, som vinhuset meget rammende beskriver således: ”Det ødelægger kvindernes frisurer, men druerne elsker det”. Området er også under stor indflydelse fra Monterey Bay-bugten i Stillehavet, som med dens store dybde på over 10.000 fod er med til at skabe tåge, kølig luft og pålidelige briser i området. Alt sammen forhold der er med til skabe druer, som er leveringsdygtige i stor frugt, levende aromaer og komplekse smagsoplevelser.

Alle vinhusets vine er såkaldte ”Estate”-vine, som er et udtryk, der kan ses på mange amerikanske vinetiketter. Det indikerer, at vinene kommer 100 % fra vineriets egne marker, og er fremstillet i vingården uden indflydelse fra andre. Samtidig er vinene udelukkende fra det geografiske område, der er angivet på etiketten. Pareto´s Estate Wines vinmarker er 100 % bæredygtigt certificerede af California Sustainable Winegrowing Alliance. De elsker deres vinstokke og tager sig af dem med den største dedikation og passion. Pareto´s Estate Wines fremstiller både hvid- og rødvin.

Vinhuset arbejder efter Pareto-princippet, også kaldet 80/20-reglen, som fastslår, at 80 % af resultaterne kommer fra 20 % af indsatsen. Dette gælder i vinens verden, hvor 80 % af vinen forbruges af 20 % af befolkningen. Hos Pareto´s Estate Wines hæver man glassene for de 20 %, og udbringer dem en stor skål og tak for deres støtte til vinens verden.

Vin – Produktion:

Red Blend Eighty20 er fremstillet på et blend af 4 forskellige blå druesorter i form af Petite Sirah, Merlot, Petit Verdot og Syrah.

Druerne er dyrket og plukket fra den sydlige del af Monterey County, lige nord for Paso Robles i Californien. Dette område er kendt for lange og varme dage, som er ideelle forhold for de solelskende druesorter, som denne rødvin er lavet på.

I glasset fremstår vinen med en flot mørk farve med violette nuancer. Rødvinen er afbalanceret og fyldig med en meget aromatisk duft af solbær, brombær, modne blommer, røde og modne frugter, tobak, vanilje, lakrids, peber og ristet egetræ samt strejf af blomster. Vinen besidder en stor intensitet, og er flot struktureret med smag af saftige solbær og røde frugter, som komplementeres af rige og silkebløde tanniner. Eftersmagen er lang og vedvarende med en delikat krydret note.

Velegnet til barbecue-spareribs, langtidsstegt kød og hamburgers.

Yderligere information

Alkohol

14,5%

Drue

Merlot, Petit Sirah, Petit Verdot, Syrah

Land

USA

Område

Californien

Størrelse

75 cl.

Type

Rødvin

Årgang

2015

Brand

Producent

Pareto´s Estate